Har du en profil på LinkedIn, men er lidt i tvivl om, hvad du egentlig skal bruge den til?
Er du jobsøgende, og vil du gerne i dialog med virksomheder og headhuntere?
Vil du gerne blive bedre til at vedligeholde dit netværk, så det står klar til at hjælpe dig, når du har brug for det?
Kan du svare ja til bare ét af de tre spørgsmål, så kig forbi DTU’s campus torsdag den 1. november 2018 kl. 17-18.30, hvor vi har inviteret Sys Vecht fra CounsL til at holde et spændende oplæg om LinkedIn som værktøj til at hjælpe dig i din karriere. Sys Vecht er en erfaren underviser med baggrund fra HR, rekruttering og karriererådgivning.
Du får bl.a. input til følgende:
- Hvordan skaber du en god profil A-Z
- Connections = værdi
- LinkedIn til jobsøgning
- Networking og personlig branding
- Praktiske tips og tricks
Arrangementet bliver holdt på dansk og er for studerende og alumner fra DTU. Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig. Tilmeldingsfristen er søndag 28/10 2018.
Klik her for at tilmelde dig
Arrangører: DTU Alumni og DTU's Karrierecenter
A similar event will be held in English on Wednesday 31 October 2018